DM i speedpuzzling ’25
DM i Speedpuzzling 2025
5.-6. APRIL 2025
ABSALON CAMPUS ROSKILDE
Trekroner Forskerpark 4B
4000 Roskilde
DM i Speedpuzzling løber af stablen d. 5.-6. april 2025 på Absalon Campus Roskilde – og vi glæder os!
FØLG LIVESTREAMEN PÅ VORES FACEBOOK SIDE:
Vi håber at se jer til nogle festlige dage i puslespillets tegn!
Sponsorer
Hovedsponsor: Ravensburger
Puzzleshop
Simply Chocolate
APX10
Puslestiduet
Puslespilsbutikken
Puzzlr
PROGRAM
LØRDAG D. 5. APRIL
9:00: Dørene åbner
9:30: Velkomst
9:45-12:15: Finale i Teams
12:15-12:30 Præmieoverrækkelse for Teams
12:30-13:00 Pause
13:00-15:00 Par Kval. A
15:15-17:15 Par Kval. B
17:15-18:00 Pause
18:00-19:30 Finale i Par
19:30-20:00 Præmieoverrækkelse for Par og tak for i dag
SØNDAG D. 6. APRIL
10:00 Dørene åbner
10:30 Velkomst
10:45-12:45 Individuel Kval A
13:00-15:00 Individuel Kval B
15:00-15:30 Pause
15:30-17:00 Finale Individuel
17:00-17:30 Præmieoverrækkelse og tak for denne gang
Hvordan foregår DM i Speedpuzzling?
Der dystes i tre kategorier; Individuel, Par og Teams (hold af max 4 personer).
Der dystes på tid, og hurtigste vinder. I den Individuelle kategori og i Par kategorien afholdes to kvalifikationsrunder, og de 25 bedste fra hver runde går videre til finalen. I kategorien Teams holder vi ikke kvalifikationsrunder – her er alle direkte i finalen.
Vi dyster i de officielle Ravensburger puslespil, som benyttes ved officielle internationale mesterskaber. I den individuelle kategori og Par lægges puslespil med 500 brikker, og i Teams lægges 1000 brikker. Ingen af deltagerne kender motivet i forvejen, og puslespillene leveres i lukkede stofposer, så man først ser motivet når tiden starter!
Der vil være navneskilte på bordene så man ved hvor man skal sidde. Man må gerne stå op under konkurrencen – husk at vise hensyn til dine medkonkurrenter! Mens der pusles vil dommere gå rundt og holde øje med, at det hele forløber som det skal. Er man tæt på at være færdig, rækker man hånden i vejret og en dommer vil komme hen og notere den præcise tid når man lægger sidste brik.
For hver kategori er der en øvre tidsgrænse – Hvis man ikke færdiggør indenfor tidsrammen, tæller vi de resterende brikker (alt der sidder sammen og alle “klumper” af minimum 3 brikker tæller med som lagt). Man får altså også en placering selvom man ikke har lagt hele puslespillet færdigt.
Bordstørrelserne er minimum 75×75 cm ved Individuel og Par, og min. 75×150 cm ved Teams.
Man kan stille op i alle tre kategorier – dog kun én gang per kategori (man kan ikke være på flere hold samtidig).
Alle nationaliteter kan deltage, men kun deltagere der har fast bopæl i Danmark kan vinde titler og præmier (1. 2. og 3. plads) ved DM. I Par og Teams skal alle på holdet/ i parret have fast bopæl i Danmark.
Alle som deltager vil få registreret deres tider officielt hos WJPF.
Aldersgrænsen er 16 år for kategorien Individuel. Personer under 16 år kan deltage i Par eller Teams såfremt de ledsages af en person på 16+ år på det pågældende hold.
Du kan læse mere om de internationale regler for speedpuzzling her: WJPF-Regler




















SPONSORER TIL DM ’25



